onsdag den 20. november 2013

Hjemsøgte huse skabt af 3. årgang.

Det var med stor entusiasme, at 3. årgang arbejdede med at lave hjemsøgte huse. Ikke nok med, at eleverne var vældig optaget af den individuelle billedskabende proces, så var de også ganske gode til at dele deres viden og give hinanden gode idéer undervejs, og det er der kommet nogle interessante billedudtryk ud af.

Se bare og læs om processen samt materialer  nederst i indlægget.


Jasmin


Anna


Elisabeth


Daniel


Katrine


Freja


Celina

Kort om processen:
  • Start med at skabe en nattehimmel. Det gøres ved at rive silkepapir i tynde strimler og lime dem på et stykke grå kardus (A3). Silkestrimlerne må gerne overlappe hinanden, da det giver et godt spil i baggrunden.
  • Fortsæt med at tegne et hjemsøgt hus på sort karton. Find inspiration via internettet til husets form. Når husets konturer er tegnet klippes det ud og limes på baggrunden. 
  • Klip derefter vinduer og døre ud og lim dem på huset.
  • Til sidst klippes hegn, flagermus, måne og græskar. De limes på til sidst.

De anvendte materialer:
  • Grå kardus (A3).
  • Silkepapir i farverne blå, lilla eventuel orange og grøn. 
  • Karton i farverne sort, gul, hvid og orange.
  • Karton i farverne sort, gul, hvid og orange.

Lidt om, hvad der skete undervejs i processen:

Undervejs havde vi flere gode samtaler. Vi talte om, hvad en silhuet egentlig er, og i den sammenhæng talte vi også om H. C. Andersens papirklip. Vi drøftede også om det overhovedet er muligt at se farver om natten. Det medførte en større debat, som omhandlede forskellen på de forskellige årstiders lys. 
Sidst men ikke mindst reflekterede vi i fællesskab over, om det overhovedet er muligt, at et hus "hænger" på himlen, som det godt kan ligne lidt på disse billeder. Vi blev hurtige enige om, at det kunne virke godt, hvis der var blevet lavet en horisontlinje eventuel med lidt mørkere silkepapir nederst på papiret. MEN som en af eleverne sagde: "Jamen Tatjana..så ville det jo ikke være vores fantasi..og det havde du jo lovet ..vi måtte bruge..du havde".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar