fredag den 20. juni 2014

Papirklip - når en fortælling bliver til med saks og papir

Man kan fortælle på mange måder, men en ting er sikker og vist - kunsten at være en god  fortæller fordrer til en vis grad evnen til at kunne "forføre" sit publikum.

Vores allesammens forfatter H. C. Andersen var på sin tid fantastisk til det  - ikke kun gennem sin digtekunst men også gennem sine papirklip, skabte han de smukkeste fortællinger. Se bare her: H. C. Andersens papirklip, Odense Bys Museer.

....Og hvorfor skriver jeg så det. Jo, det gør jeg, fordi jeg for 21 år siden fik et meget smukt papirklip i gave. Anledningen var trist, for det var i forbindelse med lukningen af Gjerrild-Bønnerup Skole, hvor jeg arbejdede. Til gengæld var min glæde over det meget flotte papirklip, som Lise Poppelhøj havde lavet, stor. Klippet var personligt lavet til mig, og når jeg ser på det i dag, mindes jeg med smil på læben den fortælling om mig, der fulgte med gaven. 


I dag er Gjerrild-Bønnerup Skole en friskole til glæde for børn og forældre i lokalsamfundet. 

Når jeg nu skriver dette indlæg, er grunden, at jeg går og leger med tanken om, at jeg i det kommende skoleår skal lave et forløb i billedkunst om papirklip. Måske kunne det også være noget for dig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar